Klubhuset har fået ny tagbelægning

Takket være Kirsten og Frits Frederiksen's Fond har det være muligt, at få en ny og tæt tagbelægning på klubhuset.
Vi har igennem flere år været udsat for ved visse vindretninger, at vandet løb igennem taget, som var meget udtørret med store sprækker forårsaget af sol og ælde.
Der skulle ikke have gået ret mange år før huset havde taget skade i et omfang, som klubben ikke havde haft midler til at udbedre.
Ved årets generalforsamling i sejlerafdelingen blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at der kunne være mulighed for, at få reddet vort klubhus ved at søge den ovennævnte fond.
Dette kom der positivt tilsagn om da vi søgte og klubhuset har nu fået helt ny tagbelægning.
Med dette nye tag og den løbende vedligeholdelse der er startet med frivillig arbejdskraft fra klubbens medlemmer, burde huset kunne holde mange år endnu.