Jump to Navigation

Hvem er vi

Hvem er vi ?

HAS er en sejlklub for alle - unge som gamle - kapsejlere som tursejlere, motorbådsejere og en klub for dem, der helst vil hygge i havnen. Klubben er opdelt i en sejlafdeling og en motorbådsafdeling med hver sin bestyrelse og så er der en fælles hovedbestyrelse,  der driver klubhuset og økonomien omkring dette.
Du kan kun være medlem af en af de 2 afdelingerne, men du kan sagtens være medlem af flere sejlklubber/laug.

Hovedbestyrelse, der varetager fælles interesser såsom Klubhuset og Grillbygningen med bagved liggende lokaler, med undervisningslokaler og lager, samt værkstedet på pladsen bag Havnekontoret. Hovedbestyrelsen varetager forpagtningsaftalerne, med HavneGrillen og Kronborg Havbad og sørger for vedligeholdelse af bygningerne.

Jollehuset der ejes af Sejlerafdelingen huser Sejlerafdelingens ungdomsafdeling for dem under 25 år. "Provianten" et værested med rygetilladelse overfor Havnekontoret bestyres af Motorbådsafdelingen.

Hovedbestyrelsen består af de 2 formænd fra underafdelingerne plus et bestyrelsesmedlem fra hver afdeling, samt et ekstra bestyrelsesmedlem fra den afdeling der d. 1. januar har flest stemmeberettigede medlemmer.

Hvad laver vi?

Sejlafdelingen arbejder for at fremme sejlsporten - dvs. at vi laver en masse forskellige aktiviteter for vores medlemmer med sejlsporten som fællesnævner.

Hvorfor blive medlem?

Fordi du støtter den lokale sejlklub og sammen står vi stærkere

Fordi du bliver en del af et unikt fællesskab med hyggeligt samvær og nyttig erfaringsudveksling med ligesindede.

Fordi du får adgang til klubbens mange tilbud.



by Dr. Radut.